De børn i Birkerød, som i dag har mistet en kammerat, får nu psykologhjælp.
- Det er klart, at det er voldsomt og tragisk, siger børne- og ungechef Dorte Fjeldsted i Rudersdal Kommune til Politiken.
Ifølge Dorte Fjeldsted kan en hændelse som denne sætte dybe spor i de børn, som kendte de dræbte. Også skolens personale får psykologhjælp.
Derfor har kommunen sendt psykologer af sted til den skole og daginstitution, hvor børnene indtil den tragiske hændelse i morges, har gået.
Den 44-årige far, der dræbt sine tre børn på to, otte og 10 år, holdt sig for sig selv, skriver Ekstra Bladet.
En nabo fortæller, at faren var en stille mand, som de kun sjældent så. Han boede til leje på adressen på Løbjerg i Birkerød i et års tid.
Den 44-årige blev skilt fra moren for nogle år siden, og siden da har de skiftedes til at have børnene.
Det var moren, der ringede til politiet omkring kl. 5 i morges, fordi hun var bekymret for børnene.
Faren forsøgte at begå selvmord efter drabene og blev kørt til sygehuset. Han er i politiets varetægt.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker