En chokeret medarbejdergruppe forsøgte onsdag at hjælpe hinanden, efter at de fik beskeden om, at et knivoverfald havde kostet en af deres kolleger livet.
Den 56-årige socialrådgiver Birthe Christiansen blev onsdag morgen stukket ned uden for sin arbejdsplads, jobcentret i Holstebro.
- Vi er jo i dybt chok og dybt berørt over det her. Vi har samlet vores kræfter om at støtte medarbejderne. Vi har været sammen for at prøve at støtte hinanden, siger direktøren for arbejdsmarkedsområdet, Helle Bro.
Medarbejderne i jobcentret og kommunens ydelseskontor fik dagen igennem hjælp af en krisepsykolog for at bearbejde drabet.
Onsdag eftermiddag blev chefgruppen i jobcentret kaldt sammen, så kommunen også kunne støtte dem. Indtil videre har man ikke drøftet, om drabet giver anledning til at skærpe sikkerheden.
- Vi tager en dag ad gangen. I dag går vores tanker til de pårørende og så tager vi hånd om vores medarbejdere, som vi skal støtte, siger Helle Bro.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned