En kåd politimand gik langt over stregen en tidlig junimorgen, da han sammen med en kollega kørte to unge piger hjem fra Jomfru Ane Gade i Aalborg. Det har politiklagenævnet ifølge B.T. netop afgjort.
- Betjenten har udvist en særdeles kritisabel adfærd. Han har handlet fuldstændig i strid med, hvad der er god skik for en politimand, siger statsadvokaten for Nord- og Østjylland, Kirsten Dyrman, til avisen.
Politidirektør Elsemette Cassøe skal nu sammen med Rigspolitiet tage stilling til, hvilke disciplinære konsekvenser episoden vil få for politimanden.
Klagen kommer fra en af de to piger, der en meget tidlig morgen blev samlet op af betjenten og en kollega, der kørte dem hjem. Under køreturen kom den snakkesaglige betjent med adskillige lumre hentydninger. Hvad han ikke vidste var dog, at den ene af pigerne filmede hele seancen med sin mobiltelefon.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned