Der skulle gå næsten to år, før Københavns Politi fik sat overvågningskameraer op på Strøget i København. Nu er kameraerne omsider sat i funktion på Frederiksberggade, men overvågningen får en kølig modtagelse af Kriminalforsorgsforeningens formand, John Hatting.
- Der er tale om falsk tryghed, og det er synd, at befolkningen ikke får hele sandheden at vide. For tv-overvågning beskytter ikke og forhindrer hverken vold eller overfald, som gerne skulle være det vigtigste resultat af overvågningen af Strøget i København, siger John Hatting, der repræsenterer socialrådgivere, pædagoger og andre civilt ansatte i Kriminalforsorgen.
Det var ellers netop et knivdrab på en 19-årig mand, der i januar 2008 fik flere politikere på Christiansborg til at kræve overvågning af Strøget. Anton Njie blev stukket ihjel over et skænderi om en hue. Men overvågningen er intet mirakelmiddel, understreger John Hatting.
- I stedet skal SSP-medarbejderne på gaden, og det skal kombineres med flere forebyggende tiltag, siger formanden.
Der er i alt 32 overvågningskameraer på Strøget.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde