En krysantemumbombe eller andet kraftigt fyrværkeri raserede lørdag morgen et offentligt herretoilet ved det gamle rådhus i Grønnegade i Stubbekøbing på Falster.
Eksplosionen var så kraftig, at alle ruder i bygningen er blæst ud, og væggene har forskubbet sig, så der er risiko for, at bygningen vil falde sammen.
Lørdag formiddag kæmpede redningsmandskab for at redde bygningen, der er opført samtidig med rådhuset.
- Der er tale om meget groft hærværk, og der er sket skader for et stort beløb. Det kan blive svært at redde bygningen. Vi ser på sagen med stor alvor, siger vagtchef Kenneth Pedersen, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Bomben på toilettet eksploderede ved firetiden, og politiet har foreløbig ingen mistænkte i sagen.
- Vi har indsamlet spor, blandt andet rester af fyrværkeriet, som nu vil blive undersøgt, siger vagtchefen.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker