Kun få unge melder forskelsbehandling

Skal man tro tallene, så er det ualmindeligt sjældent, at folk oplever forskelsbehandling på grund af deres hudfarve.

En ny rapport fra PET oplister kun to tilfælde i hele 2010.

Men det dækker over et stort mørketal, siger chefkonsulent ved Institut for Menneskerettigheder, Mandana Zarrehparvar.

- Det, vi hører fra unge med anden etnisk baggrund, er, at de har givet op. De synes ikke, det nytter noget, siger hun.

- Vi har lige fået en henvendelse fra Aarhus, hvor de har fået at vide af politiet, at hvis de føler sig afvist, så kan de bare vælge nogle andre diskoteker, nævner hun som eksempel.

Rapporten omhandler de forbrydelser - store som små - hvor der kan ligge politiske eller andre ekstremistiske motiver bag. Det kan altså også være folks seksualitet, religion eller andet, der udgør motivet.

Ved at søge aktivt i rapporterne hos alle landets politikredse har PET forsøgt at finde de sager, hvor der ligger ekstremisme bag. I alt dukkede der 456 sager op, men i de 122 af dem, er motivet så tvivlsomt, at man ikke medtager dem.

Ud af de 334, der så er tilbage, er kun 3 sager, der handler om forskelsbehandling. Og den ene af dem handler ikke om racisme.

Det var en mand, der et sted i Østjylland var på bar med sin mandlige ven. Men da de gik på toilettet, fik de besked på at forlade stedet, da man ikke ville have bøsser som gæster.

Tilbage er så kun to sager, hvor racisme spiller en rolle. Rapporten nævner den ene, som handler om en nordsjællandsk mand, der blev afvist af dørmanden på et diskotek, selv om hans danske venner blev lukket ind.

Ifølge Mandana Zarrehparvar er der i et vist omfang tale om, at de unge vælger at gå andre steder hen end til politiet. Eksempelvis har Ligebehandlingsnævnet tilkendt en klager, der blev afvist ved at diskotek, 10.000 kroner.

/ritzau/