Kunne have udviklet sig alvorligt: Kreative vidner slukkede brand
Arkivfoto: Claus Hansen
.
En brand i en postkasse i Systofte blev slukket af nogle vakse forbipasserende.
Det siges at være godt at være vaks ved havelågen, men nogle gange er det også godt at være vaks ved postkassen.
Og det var der heldigvis nogle forbipasserende vidner, der var, da de kort før klokken 11.30 opdagede, at der var ild i en postkasse ved et hus på Systofte Bygade i Systofte.
Ifølge indsatsleder Brian Midjord Petersen fra Lolland-Falster Brandvæsen var der ild i noget papir - formentlig køkkenrulle eller toiletpapir - nede i postkassen, men de forbipasserende, der opdagede branden, reagerede kvikt, og fik selv slukket branden kreativt og ikke mindst effektivt.
Brian Midjord Petersen oplyser, at vidnerne simpelthen tømte en halvliters flaske med vand ned i postkassen og supplerede med regnvand, der havde samlet sig i låget over en sandkasse i nærheden. Regnvandet samlede de op med en lille legetøjsspand, der også lå på stedet.
- Det var meget flot og kreativt gjort, lyder rosen fra indsatslederen.
Postkassen stod i en bøgehæk med tørre blade, så det kunne have udviklet sig noget mere alvorligt, hvis ikke branden var blevet slukket i tide.
Der var ikke nogen hjemme på adressen, mens branden stod på, og brandvæsnet undlod at bryde postkassen op for at tjekke, at ilden var helt slukket. I stedet tjekkede man med et termisk kamera, at der ikke var varmeudvikling fra postkassen.
Udover indsatslederen blev en brandsprøjte med fire brandfolk sendt til stedet.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde