Kunstner bag griseudstilling har politianmeldt trusler
Kunstner Marco Evaristti har fået trusler, efter at hans udstilling, hvor han vil sulte tre levende grise, er åbnet i Kødbyen i København. Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau ScanpixEmil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
Det har vakt harme, at en kunstner som del af udstilling vil lade grise sulte, og kunstneren har fået trusler.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
"Flere hundrede trusler" har kunstner Marco Evaristti modtaget, efter at han har åbnet en meget omdiskuteret udstilling i Kødbyen i København.
Det siger han til TV 2 Kosmopol.
Særligt en trussel, som han fik søndag morgen, har gjort ham bange. I mail-indbakken var der et billede af Evaristtis søn, og over det var tegnet et hagekors.
- Ud over billedet skriver afsenderen, at hvis jeg vælger at gennemføre udstillingen, så 'må jeg håbe, der ikke sker min søn noget'. Det synes jeg ikke var sjovt, siger Marco Evaristti til TV 2 Kosmopol.
Udstillingen, der åbnede fredag, hedder "And Now You Care?". Den har til formål at sætte fokus på de forhold, som smågrise i konventionelle svinestalde lever under.
Annonce
Tre levende grise indgik i værket.
Evaristti ville som en del af udstillingen lade grisene i bur sulte ihjel for at gøre opmærksom på, at der er død og lidelse forbundet med moderne svineproduktion.
Kunstner Marco Evaristti holder åbnet for sin udstilling i Kødbyen i København søndag, selv om en central del af udstillingen - tre levende grise - er forsvundet. Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau ScanpixEmil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
Kunstneren har anmeldt truslerne til politiet, hvilket Københavns Politi bekræfter over for Ritzau.
- Vi har fået en anmeldelse om det, og det er en sag, vi kigger på, siger vagtchef Michael Andersen, der ikke vil komme ind på omfanget af sagen eller konkrete trusler.
Evaristtis udstilling er blevet modtaget med blandede følelser, og dyreværnsorganisationen Anima har politianmeldt Marco Evaristti for udstillingen.
Men lørdag forsvandt en central del af udstillingen - de tre levende grise. Også dette bliver efterforsket af Københavns Politi, som modtog anmeldelsen ved 11.30-tiden.
Politiet har ikke kunnet oplyse, hvordan grisene er blevet transporteret væk fra udstillingsstedet, eller hvor mange gerningsmænd der formodes at være.
Søndag eftermiddag er ingen endnu anholdt for tyveriet.
Det er ikke første gang, kunstneren bruger levende dyr i en af sine udstillinger.
62-årige Marco Evaristti er blandt andet kendt for en udstilling på Trapholt i Kolding i år 2000, hvor ti akvariefisk til stor forargelse blev udstillet i hver sin blender.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker