Kunstneren Dan Park blev overfaldet i København
Dan Park, som han præsenterer sig selv på Facebook efter overfaldet. Foto: Facebook/POLFOTO
Facebook/POLFOTO
Seks mand overfaldt den svenske kunstner 1. januar i København. Han giver anti-fascister skylden.
Den kontroversielle svenske kunstner Dan Park blev overfaldet 1. januar på Jagtvej i København, skriver han selv på det sociale medie Facebook.
Han var på vej hjem efter at have fejret nytårsaften, da han omkring klokken 10 blev passet op ved en 7-eleven af seks maskerede mænd, der væltede ham om på jorden og begyndte at slå og sparke ham.
- Det nye år startede godt, blev angrebet af seks maskerede "anti-fascister" på Jagtvej, Nørrebro i København. Det er tilsyneladende ikke alle i Danmark, der kan lide min kunst, skriver svenskeren på Facebook.
Han søgte efterfølgende behandling på hospitalet og fik tilset sine skader. Sagen er anmeldt til politiet, som bekræfter, at de har modtaget en anmeldelse af Dan Park.
- Jeg stod ude foran 7-eleven, mens min veninde var inde at købe cigaretter. Pludselig bliver jeg overfaldet med adskillige spark og tilråb, inden de stak af.
- Jeg så dem aldrig, men min veninde fortalte mig, at der var seks maskerede personer, siger Dan Park til tv2.dk.
Dan Park er idømt seks måneders fængsel og en bøde på 60.000 kroner for at bryde den svenske lov om hetz imod en folkegruppe, hvilket svarer til den danske racismeparagraf.
Kunstnerens gallerist Henrik Rönnquist er idømt en betinget dom og bøder for at udstille værkerne.
For nylig afslog et flertal at lade den svenske kunstner udstille sine værker i rådhushallen på Københavns Rådhus.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned