Kup mod guldsmed - ekspedient fik gaffatape for munden
Mand fra Montenegro får syv års fængsel af Østre Landsret for et groft røveri i København og for narko.
En mand fra Montenegro er fredag blevet idømt fængsel i syv år, fordi han deltog i et brutalt røveri mod en guldsmedeforretning i København. Det er anden gang, at han udvises for kriminalitet.
Sammen med andre maskerede mænd lå den dømte en dag i juni 2013 på lur, da en ekspedient i Mads Laier Diamanten mødte op sit arbejde.
Ekspedienten fik en hårdhændet behandling. Han fik håndjern på, og de maskerede mænd satte også gaffatape for hans mund.
- De sætter to pistoler for tindingen og siger: Two minutes, har offeret tidligere fortalt.
- Jeg troede, at jeg skulle dø.
Fredag har Østre Landsret stadfæstet byrettens dom mod en af røverne, den 41-årige Ljubomir Kuc.
Ure af mærket Rolex og Omega samt smykker og en guldkæde til en værdi af 4,5 millioner kroner var udbyttet ved kuppet.
Røverne havde gemt sig i et el-skur i baggården ved forretningen og slog så bogstaveligt til, da ekspedienten var ankommet og havde slået alarmen fra.
Også tidligere har Ljubomir Kuc begået grov kriminalitet i Danmark. I 2011 blev han dømt og udvist for et rambuktyveri mod en guldsmed i Herning.
Men han vendte altså tilbage til København, hvor han også blev afsløret med fem kilo hash og cirka 800 gram amfetamin.
I straffen indgår i øvrigt et års reststraf fra den tidligere dom.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde