Bestyrelsen i Den Kurdiske Kulturfond skal afsættes. Fonden har i årevis forsynet den omstridte tv-station ROJ TV med millioner af kroner.
Det er Civilstyrelsen, der nu giver kulturfonden det røde kort. I et brev får fonden to uger til at gøre indsigelser mod den drastiske afgørelse.
Samtidig lægger Civilstyrelsen op til en straffesag mod bestyrelsesmedlemmerne. Den øverste anklager, Rigsadvokaten, er blevet bedt om at vurdere, om der skal indledes en efterforskning.
Årsagen til aktionen er, at der hersker et gevaldigt rod i administrationen af fondens penge.
Den Kurdiske Kulturfond har ifølge Civilstyrelsen ikke levet op til lovens krav om, at giverne skal sende erklæringer om, at pengene er bestemt til uddeling.
Der mangler dokumentation for uddeling af 209.676 kroner i 2007 og for 101.349 kroner i 2008.
Tidligere har Civilstyrelsen indrømmet at have ført en alt for slap kontrol med fonden.
Gennem en årrække har fonden doneret over 100 millioner kroner til tv-stationen, som mistænkes for at være økonomisk forbundet med PKK, som står på terrorlisterne.
Styrelsen siger, at den ikke længere har tillid til, at bestyrelsen "har evne eller vilje til at rette op på forholdene", hedder det i en skrivelse. Samtlige medlemmer har "vist sig klart uegnede til at være medlemmer af fondens bestyrelse", mener styrelsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet