Den omstridte kurdiske tv-station ROJ TV kan nu se frem til at blive slæbt i retten under anklage for brud på terrorbestemmelsen.
Det står klart, efter justitsministeren efter årelang betænkningstid har valgt at rejse tiltale mod tv-stationen for "at fremme virksomheden" for den kurdiske oprørsgruppe PKK.
Ifølge statsadvokat Lise-Lotte Nilas ligger der mange overvejelser bag beslutningen.
- Vi har nøje gransket en række udsendelser på ROJ TV, og vores vurdering er, at det samlet set har karakter af propagandavirksomhed for PKK, som vi lægger til grund er en terrororganisation, siger hun.
Blandt programmaterialet fra ROJ TV er interviews med PKK-sympatisører og -ledere og reportager fra kampe mellem kurdere og tyrkiske myndigheder.
Statsadvokaten oplyser også, at man i forbindelse med dommen vil have inddraget tv-stationens sendetilladelse.
Terrortiltalen mod tv-stationen er den seneste i rækken siden terrorparagraffen kom til i 2002. Det er dog kun anden gang, at den særlige bestemmelse om "at fremme virksomhed" for terrorister bliver brugt.
I den første sag blev islamisten Said Mansour dømt for at opfordre til terror fra sin boghandel i Brønshøj.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker