Kutter synker i Kattegat: Tre personer reddet i gummibåd
Tre personer måtte natten til torsdag tage redningsbåden i brug, da deres kutter var begyndt at tage vand ind nord for Fyns Hoved i Kattegat.
Det var en pårørende til en af sejlerne, der slog alarm. Søværnets Operative Kommando (SOK) dirigerede et nærliggende skib ud til kutteren, og en helikopter fra flyvevåbnet med pumpeudstyr om bord blev også sendt i luften.
- Helikopteren var næsten kommet ud til området, da vi fik at vide, at kutteren var sunket, siger Stig Madsen, vagthavende officer ved SOK.
Det nærliggende skib fik dog bjærget de tre nødstedte sejlere, og ingen kom noget til. Ifølge SOK er det sunkne fartøj en fiskekutter, som er blevet ombygget til et lystfartøj.
Området omkring kutteren bliver torsdag morgen afmærket af hensyn til skibstrafikken i området, da der ikke er mere end otte meter dybt.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned