Kvælerslange er løs på Falster
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi beder om hjælp til at finde denne kongepyton, der for nogle dage siden stak af fra sit terrarie i Kraghave ved Nykøbing Falster. Foto: Sydsjællands Politi/Free
Sydsjællands Politi/Free
En omkring en meter lang kongepyton er stukket af fra sit hjem i Kraghave ved Nykøbing Falster.
En kongepyton er sluppet ud af sit terrarium i Kraghave ved Nykøbing Falster, oplyser Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi på Twitter.
Ifølge Randers Regnskovs hjemmeside er kongepytonen en lille afrikansk kvælerslange, der sjældent bliver mere end 1,20 meter lang.
Kongepytonen er godt kamufleret på skovbunden. Den har et brunt og sort mønster, der minder om en skovbund med visne blade, skriver regnskoven.dk.
Den undslupne kongepyton på Falster er omkring en meter lang.
- Den er forsvundet for tre-fire dage siden, men jeg ved ikke, hvordan den er sluppet ud af sit terrarie, siger politiet vagtchef Ole Hald.
Ifølge regnskoven.dk har slangen fået sit navn, fordi den efter sigende blev brugt som smykker af afrikanske konger.
Kongepytonens rolige temperament og smukke skind gjorde den til en fast del af kongernes festpåklædning - de små, smukke kvælerslanger blev simpelthen hængt om kongernes hals, skriver regnskoven.dk.
På Twitter understreger politiet da også, at slangen ikke er giftig.
- Den er IKKE giftig. Ring til 114 hvis du møder "Kongen", der snor sig, lyder det.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet