Kvæstet mand i Ringsted blev ikke udsat for en forbrydelse
Mand, der klokken 11 tirsdag blev fundet kvæstet i Ringsted, er død. Politi undersøgte mulig forbrydelse.
Tirsdag aften står det klart, at en mand, som blev fundet kvæstet i en lejlighed i Ringsted tirsdag formiddag og afgik ved døden, ikke har været udsat for en forbrydelse.
Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.
Politiet fik omkring klokken 11 en anmeldelse om, at manden var kvæstet. Han døde tirsdag eftermiddag.
Midt- og Vestsjællands Politi afspærrede området, da det ikke indledningsvist kunne udelukke, at den afdøde havde været udsat for en forbrydelse.
Efter undersøgelser tirsdag eftermiddag og aften konkluderer politiet dog, at der ikke umiddelbart ligger nogen forbrydelse bag mandens kvæstelser og senere død.
- En sådan anmeldelse om fund af en alvorlig kvæstet og død person giver altid anledning til omfattende undersøgelser for at få afklaret, hvorvidt der måtte ligge en forbrydelse bag, siger vicepolitiinspektør hos Midt- og Vestsjællands Politi, Lars Krogsgaard, i pressemeddelelsen.
Manden er udenlandsk, men havde lovligt ophold i Danmark.
Politiet arbejder på at underrette hans pårørende igennem hjemlandets ambassade.
Midt- og Vestsjællands Politi vil foretage yderligere rutinemæssige undersøgelser. Det skal sikre, at det er den rigtige konklusion, som politiet er kommet frem til.
Politikredsen skriver i pressemeddelelsen, at den ikke har yderligere kommentarer i sagen.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker