To døgns hovedbrud er slut for Nordsjællands Politi. Siden fredag har en ung mand ligget i respirator efter, at han blev påkørt på cykel af en lastbil på Amtsvejen nær Hundested, men først nu har myndighederne fastslået hans identitet.
Der er tale om en 17-årig dreng fra Frederiksværk, fortæller politiets vagtchef, Anders Schött.
- Det var den 17-åriges far, der her til eftermiddag ringede til os og sagde, at han ikke havde set sin søn siden fredag. Det viste sig så, at det var hans søn, der var blevet kørt ned, siger vagtchefen.
Den 17-årige er nu uden for livsfare, men han befinder sig fortsat i respirator.
Det var en sammenfald af flere uheldige omstændigheder, der gjorde, at politiet ikke kunne identificere den unge mand.
Han havde ingen identitetspapirer på sig, og det førte heller ikke til noget, da politiet tjekkede stelnummeret på den cykel, som den 17-årige kørte på, for det viste sig, at cyklen var stjålet.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker