Kvickly lukket på grund af røgskade
Foto: F.K.K.
F.K.K.
Kvickly i Nykøbing F. lukker tidligst kunderne ind klokken 12, når der er ryddet op og gjort rent efter en stor røgskade.
Kvickly lugter af alt andet end friskbagt brød her til morgen. Størstedelen af butikken lugter voldsomt af røg, efter at der tidligt i morges udvikledes røg fra en ovn i bageriet. I ovnen var der brød, der skulle tørres til rasp. Men brødet blev glemt, og da ovnen blev åbnet var røgen massiv.
- Vi håber at kunne åbne igen klokken 12, men det kan blive senere på dagen, siger varehuschef Anders Madsen.
Han er sammen med medarbejderne og rengøringsfolk fra ISS i gang med at gøre rent og lufte ud.
- Vi har aftalt med fødevaremyndighederne, at alle ferskvarer uden emballage - for eksempel frugt, grønt og bagervarer - skal smides ud. Og så skal vi vurdere, om vores tekstilvarer har taget skade, siger Anders Madsen.
Han skønner, at røgskaden kommer til at koste varehuset omkring 50.000 kroner plus et omsætningstab.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker