Kvinde afgår ved døden efter brand i en lejlighed
Fredag blev en 56-årig kvinde fløjet til Rigshospitalet efter en brand. Mandag er hun afgået ved døden.
En 56-årig kvinde er mandag afgået ved døden af de kvæstelser, som hun pådrog sig i forbindelse med en brand i Augustenborg på Als fredag.
Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Branden opstod i en lejlighed i Louisegade, hvor kvinden og en 55-årig mand kom til skade.
Mens manden blev bragt til behandling på det lokale sygehus, var kvinden kommet så alvorligt til skade, at hun i helikopter blev fløjet til Rigshospitalet.
Hendes liv stod dog ikke til at redde, og mandag døde hun af sine kvæstelser.
Kvindens pårørende er underrettet, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi, som endnu ikke har fastslået brandårsagen.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker