Kvinde afværgede voldtægt: Bed i finger
En 37-årig kvinde satte sig til modværge, da en gerningsmand skubbede hende af cyklen og forsøgte at voldtage hende i en busk fredag aften på Taastrup hovedgade.
Manden måtte opgive af flere omgange, og blev til sidst anholdt. Københavns Vestegns Politi kræver lørdag en 22-årig mand varetægtsfængslet for voldtægtsforsøget.
- Han truer hende med en skruetrækker og giver hende også nogle slag i hovedet, men hun sætter sig kraftigt til modværge, siger vagtchef Leif Bonde til Ritzau.
Voldtægtsforsøget skete klokken 21.27 fredag, men ifølge politiet startede manden allerede sine tilnærmelser i et S-tog, hvor han kom med seksuelle bemærkninger til kvinden.
De steg begge af toget ved Taastrup Station, hvor han senere væltede hende af cyklen og over i en busk, hvor han forsøgte at voldtage hende.
- Det lykkedes ham ikke, da hun satte sig imod og bed ham i fingeren, selvom han også bider hende i panden. Han var så dum at opsøge hende igen på hendes adresse, og så får vi fat i ham, fortæller vagtchefen.
Den 22-årige er tidligere sigtet i en anden voldtægtssag og prøveløsladt efter en voldsdom, så politiet har valgt at kræve ham varetægtsfængslet.
Han fremstilles for en dommer klokken 10 lørdag.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde