Kvinde blev kvalt af veninde i sin lejlighed i Svendborg
En kvinde sidder fængslet for et drab på sin veninde i Svendborg. Motivet er endnu ukendt.
Efter fire ugers efterforskning siger Fyns Politi, at en 33-årig kvinde fra Svendborg blev kvalt i sin egen lejlighed - angiveligt af en veninde.
Det oplyser Jack Liedicke, politikommissær i Fyns Politi.
- Hun blev kvalt. De to kender hinanden fra Svendborg, siger han.
Politiet kender endnu ikke til motivet for drabet.
22. juni blev politiet kaldt ud til en lejlighed i Svendborg, hvor betjentene fandt den livløse kvinde.
På adressen var der en mand og en kvinde, som blev anholdt og fremstillet i grundlovsforhør.
Den 44-årige mand blev løsladt efter en afhøring, mens den 33-årige kvinde blev sigtet for drab og varetægtsfængslet frem til lørdag 21. juli.
Fængslingen er efterfølgende blevet forlænget til 10. august.
Siden fundet af den livløse kvinde har Fyns Politi undersøgt sagen, men på nuværende tidspunkt er politiet i en venteposition i efterforskningen.
- Lige nu venter vi resultatet af de tekniske undersøgelser, som vi har lavet på gerningsstedet. Det er blandt andet resultatet af nogle af de effekter, der er blevet brugt på stedet, siger Jack Liedicke.
Politiet ønsker ikke at oplyse, hvilke effekter der er tale om, men politiet har tidligere oplyst, at det tyder på, at der forinden det formodede drab var et drikkelag i lejligheden.
Politiet ved endnu ikke, hvor længe efterforskningen kommer til at vare.
Det vides ikke, hvordan den anholdte forholder sig til den alvorlige sigtelse.
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker