Kvinde blev påkørt på motorvejen og døde
Holbækmotorvejen blev spærret for trafik mod København efter ulykke.
En dødsulykke på Holbækmotorvejen søndag ved middagstid førte til, at vejen blev spærret i retning mod København, oplyser politiet.
En midaldrende kvinde blev påkørt af en bil før afkørsel 7A og mistede livet, oplyser Københavns Vestegns Politi på Twitter.
Vagtchefen hos politiet siger, at han har besluttet ikke at frigive oplysninger om kvindens alder eller om omstændighederne i øvrigt.
Politiet oplyser dog, at kvindens pårørende er blevet underrettet.
Ulykken berørte trafikken på strækningen mellem frakørsel 7B til Baldersbrønde og 7A til Høje Taastrup S, oplyser Vejdirektoratet. Ulykken skete lidt før klokken 12, og cirka klokken 13.40 var der atter åbnet for trafikken.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde