Kvinde blev slået i hovedet med hammer midt i København
En 31-årig kvinde, der luftede sin hund, blev overfaldet af en person med en hammer. Hun er i stabil tilstand.
Københavns Politi har natten til mandag anholdt en 24-årig mand, som er mistænkt for at have udøvet grov vold ved at slå en kvinde flere gange i hovedet med en hammer.
Det oplyser den centrale efterforskningsleder Kenneth Jensen ved Københavns Politi tidligt mandag morgen.
Ifølge vidneforklaringer var en 31-årig kvinde søndag aften ude at lufte sin hund ved Refsnæsgade og Tagensvej på Nørrebro, da en mand pludselig overfaldt hende og slog hende i hovedet med en hammer.
Manden forsvandt umiddelbart efter overfaldet fra gerningsstedet. Det fortæller efterforskningslederen.
Kvinden blev indlagt på hospitalet og er mandag morgen i stabil tilstand.
Hun nåede at være i kritisk tilstand, oplyser Kenneth Jensen.
På baggrund af vidneforklaringer lykkedes det i løbet af natten at finde frem til den 24-årige hovedmistænkte, som blev anholdt.
Politiet er mandag morgen i gang med at afhøre manden, som ifølge efterforskningslederen ventes at blive fremstillet i grundlovsforhør senere mandag.
Endnu ønsker politiet ikke at melde noget ud om et eventuelt motiv.
Politiet fik anmeldelsen søndag klokken 20.14.
Har der været andre vidner til episoden, må de gerne henvende sig til politiet på telefonnummer 114, meddeler Kenneth Jensen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned