Kvinde brændt inde i rækkehus på Sydsjælland
En kvinde er død i en brand i et rækkehus i Brandelev lørdag aften. Foto: Free/Colourbox
Free/Colourbox
Et rækkehus brændte lørdag aften ned i Brandelev. En kvinde, som formodes at være husets beboer, er omkommet.
En kvinde er lørdag aften omkommet i en brand i et rækkehus i Brandelev nær Næstved.
Det oplyser vagtchef ved Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi Bo Georg Petersen. Politiet modtog meldingen om branden lørdag aften klokken 18.31.
- Der har været ild i et mindre rækkehus. Da man er i gang med at slukke finder man en indebrændt dame, siger vagtchefen.
Politiet er i gang med at identificere ofret, men man formoder, at det er husets beboer.
Det vides endnu ikke, hvad der er årsagen til branden, men politiet vurderer umiddelbart ikke, at der ligger en kriminel handling bag.
- Vi skal undersøge brandårsagen, og hvem kvinden er her til formiddag, siger vagtchefen søndag kort før klokken ni.
Der er stadig afspærret omkring huset, da der skal foretages tekniske undersøgelser. De skal blandt andet slå fast, hvad der fik huset til at brænde.
Brandvæsenet fik slukket branden lørdag aften, men huset er totalt brændt ned.
Ingen andre har været i fare i forbindelse med branden.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde