Manden blev onsdag eftermiddag fængslet til den 17. april i et grundlovsforhør for lukkede døre ved Retten i Kolding
- Der er tale om noget, som er foregået i et samlivsforhold, siger lokalpolitileder Verner Pedersen.
Kvinden, der var 52 år, blev fundet død i en lejlighed i Kolding den 17. marts, og onsdag valgte politiet at anholde manden.
- Han er sigtet for kvalificeret vold, fortæller Verner Pedersen.
Manden er sigtet efter straffelovens paragraf 245, der handler om grov vold, og ikke paragraf 246, der handler om vold med døden til følge.
Lokalpolitilederen ønsker på nuværende tidspunkt ikke at fortælle nærmere om sagen.
Han vil således ikke oplyse nærmere om årsagen til hendes død, ligesom han heller ikke vil fortælle, hvorfor sagen først har ført til anholdelse nu.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde