Kvinde døde af hjertestop efter trafikulykke i Mørke
En bil ført af en 46-årig mand tørnede tirsdag eftermiddag ind i et vejtræ. En medpassager døde af hjertestop.
En 76-årig bedstemor døde tirsdag af et hjertestop, der opstod i forbindelse med en trafikulykke i Mørke i Østjylland.
Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Kvinden befandt sig i bilen sammen med sine to børnebørn på ni og 15 år samt børnenes forældre. Deres far, en 46-årig mand, sad bag rattet.
Ulykken skete, da manden pludselig mistede herredømmet over bilen, der røg ud i rabatten og videre ind i et træ.
Den 76-årige kvinde blev kørt til skadestuen, hvor hun klokken 18 døde som følge af hjertestoppet, fortæller kommunikationsrådgiver hos Østjyllands Politi, Janni Lundager.
Det yngste af børnene brækkede et ribben og blev undersøgt for en mindre blødning i nyren, mens de øvrige passagerer i bilen slap uden fysiske skrammer fra ulykken.
Den ældre kvinde havde ifølge politiet i forvejen problemer med hjertet.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker