Kvinde dræbt af bil med 40 kilometer i timen
En ældre, kvindelig fodgænger er søndag aften død af sine kvæstelser efter en trafikulykke i den nordjyske by Brovst.
Ulykken fandt sted, da den 74-årige kvinde af ukendte årsager gik ud på Østergade direkte foran en personbil, som ifølge politiet "ikke havde en jordisk chance" for at undgå at ramme hende.
- Den ældre dame træder pludselig lige ud på vejbanen og bliver påkørt af en bil, som kører med meget lav hastighed. Kvinden vælter tilsyneladende rundt og slår hovedet ned i asfalten, fortæller vagtchefen fra Nordjyllands Politi.
Sammenstødet skete ved 18.30-tiden, og fem timer senere blev politiet ringet op af Aalborg Sygehus med beskeden om, at kvinden var afgået ved døden. Hendes pårørende var til stede på hospitalet og er dermed underrettet om ulykken.
Både kvinden, som nu er død, og den 42-årige kvinde, som sad bag rattet i ulykkesbilen, kommer fra Brovst, der ligger i Hanherred mellem Aabybro og Fjerritslev.
Bilisten kørte kun med omkring 40 kilometer i timen, da sammenstødet skete, men det var ikke muligt for hende at bremse og forhindre kollisionen, vurderer Nordjyllands Politi.
/ritzau/
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker