Kvinde dræbt af knivstik i Korsør

En uidentificeret kvinde blev fredag formiddag fundet dræbt af knivstik i en lejlighed i Skovparken i Korsør. Politiet har hele dagen holdt kortene tæt til kroppen i efterforskningen, men anholdt sidst på eftermiddagen en 40-årig mand fra lokalområdet.

- Vi sigter ham for drabet, og han fremstilles lørdag formiddag i et grundlovsforhør, siger vicepolitiinspektør Søren Ravn fra Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.

Han ønsker ikke at fortælle, hvordan politiet kom på sporet af manden. Kvinden blev dræbt med et enkelt knivstik, og hvis offeret er identisk med lejlighedens beboer, er der tale om en kvinde i 40'erne.

/ritzau/

En uidentificeret kvinde er fundet dræbt af knivstik i en lejlighed i Skovparken i Korsør. Politiet har anholdt en 40-årig mand, der menes at stå bag drabet.

Offentliggjort Sidst opdateret