Kvinde dræbt af tog på Odsherredsbanen
Togdriften var onsdag formiddag kortvarigt indstillet efter en personpåkørsel ved Holbæk Station.
En kvinde har mistet livet, efter at vedkommende onsdag formiddag blev påkørt af et tog ved Holbæk Station. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
- Vi betragter det indtil videre som en tragisk hændelse, altså et selvmord. Vi har i hvert fald ikke noget, der tyder på andet, fortæller kommunikationsmedarbejder Martin Bjerregaard til Ritzau.
Politiet skal dog først have foretaget en række vidneafhøringer, før man vil lægge sig endelig fast på baggrunden for kvindens død.
Onsdag formiddag har politiet arbejdet på at identificere den afdøde og på at få underrettet de pårørende. Onsdag eftermiddag oplyser politiet, at det er sket. Den afdøde er en kvinde fra Odsherred.
Påkørslen skete ved stationen på spor 2, som benyttes af Odsherredsbanen. Efter påkørslen blev der indsat togbusser på en del af banens strækning, men ifølge Martin Bjerregaard er togdriften genoptaget.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned