Kvinde dræbt i bilulykke i Struer

En kvinde er død i en trafikulykke i Struer sidst på formiddagen.

Ulykken skete, da hun sad ved rattet i en personbil og blev påkørt af en varebil på Holstebrovej, oplyser politiet.

Tilsyneladende drejede hun til venstre og blev ramt af den modkørende bil, hvis fører ikke kom noget særligt til.

Politiet har ikke umiddelbart flere oplysninger om sagen.

/ritzau/

To biler stødte sammen midt i Struer by, da kvinde svingede til venstre ind foran en modkørende varevogn.

Offentliggjort Sidst opdateret