En eksplosion i en lejlighed på Rahbeks Allé på Frederiksberg ved middagstid søndag har kostet en kvinde livet.
To mænd er desuden bragt til Rigshospitalets Traumeafdeling med svære brandskader.
Ifølge vicepoliti-inspektør Lau Thygesen ved Københavns Politi er eksplosionen muligvis ikke tilfældig.
- Vi har en mistanke om, at der ligger en forbrydelse bag. Mere kan jeg ikke sige lige nu, siger han.
En af de to kvæstede mænd er den registrerede beboer i lejligheden i den murstensrøde bebyggelse på grænsen mellem Frederiksberg og Vesterbro.
Politi og brandvæsen fik alarmen klokken 12.13 og ved ankomsten blev de tre personer fundet forskellige steder i ejendommen.
Således lå begge mændene i trappeopgangen på hver deres etage.
Skaderne efter eksplosionen begrænser sig ifølge politiet i det store hele til lejligheden, og ingen af de øvrige beboere i ejendommen Rahbeks Allé 5 er kommet til skade.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde