Kvinde dræbt i soloulykke ved Odder
Bilen ramte et træ og den kvindelige fører er afgået ved døden, oplyser Østjyllands Politi.
En kvinde, der beskrives som forholdsvis ung, har natten til søndag mistet livet i en soloulykke på Strandvejen ved Saksild øst for Odder.
- Vi fik en anmeldelse klokken 03.12 om et alvorligt færdselsuheld, fortæller vagtchef ved Østjyllands Politi, Jens Rønberg.
- En bil er kørt ind i et træ, og da lægen kommer derud, kan han konstatere, at personen, der sidder i bilen, er afgået ved døden.
En bilinspektør er på stedet for at foretage tekniske undersøgelser og Østjyllands Politi er også ved at afhøre vidner, som har hørt ulykken, men ikke har set den "for at finde ud af, hvad der er sket".
- Vi er endnu ikke sikre på, hvilken kvinde det er. Hun er slemt tilredt, siger vagtchefen.
Kvinden var alene i bilen, og de pårørende er endnu ikke blevet underrettet.
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet