Kvinde dræbt i trafikulykke i Nordjylland

En 19-årig kvinde blev natten til søndag dræbt i en trafikulykke på E45 i Hjallerup i Nordjylland.

Ulykken skete, da kvinden ville undgå at påkøre et dyr, der løb ud på vejen. Hun mistede herredømmet over bilen og blev dræbt, da den rullede rundt.

En mandlig passager i bilen blev alvorligt kvæstet, men skulle være udenfor livsfare. Tre andre passagerer slap fra ulykken med lettere kvæstelser.

/ritzau/

En ung kvinde mistede livet, da hun ville undgå at påkøre et dyr i Hjallerup i Nordjylland.

Offentliggjort Sidst opdateret