Kvinde dræbt i ulykke på Djursland

En 41-årig kvinde fra Ebeltoft blev søndag dræbt i en trafikulykke på Djursland.

Kvinden overså angiveligt sin ubetingede vigepligt i krydset mellem Randersvej og Bondehavevej i Mørke. Hendes bil blev ramt af en firehjulstrækker, og den 41-årige mor blev dræbt på stedet, skriver bt.dk. Hendes niårige søn sad på forsædet ved siden af sin mor, men slap mirakuløst med mindre skader og er ikke i livsfare, oplyser Østjyllands Politi i Århus.

/ritzau/

En 41-årig kvinde blev dræbt ved en trafikulykke på Djursland, da hendes bil blev ramt af en firehjulstrækker.

Offentliggjort Sidst opdateret