Kvinde dræbt og 10 kvæstet i trafikulykke

En voldsom trafikulykke i Odsherred på Vestsjælland kostede torsdag eftermiddag en kvinde livet, mens 10 andre blev kvæstet.

En handicapbus og tre personbiler var involveret i ulykken på Kalundborgvej ved Fårevejle. Politiet kan endnu ikke oplyse, hvordan ulykken skete.

To af de kvæstede blev bragt til Rigshospitalet med henholdsvis ambulance og helikopter, mens de øvrige kvæstede blev bragt til sygehusene i Slagelse og Holbæk.

/ritzau/

En kvinde blev dræbt og 10 andre blev torsdag kvæstet ved en alvorligt trafikulykke i Odsherred, hvor fire biler, herunder en handicapbus, var involveret.

Offentliggjort Sidst opdateret