En alvorlig trafikulykke på Vestsjælland kostede torsdag eftermiddag en kvinde livet, mens 10 andre blev kvæstet.
Ulykken skete på Kalundborgvej ved Sanddobberne i Odsherred, hvor en bil med fem personer af ukendte årsager pludselig kørte over i den forkerte kørebane, oplyser politiet.
Føreren af en modkørende handicapbus forsøgte at undgå kollisionen ved at dreje til højre. Det lykkedes ikke. Handicapbussen blev ramt næsten frontalt, og umiddelbart efter blev den ramt af en bil, der kørte bag den, og væltede.
En fjerde bilist forsøgte at undgå at påkøre handicapbussen, men mistede herredømmet over sin bil, der rullede rundt og landede i grøften.
Den dræbte kvinde sad på bagsædet i den bil, der var skyld i ulykken. To af de kvæstede blev bragt til Rigshospitalet - en pige blev fløjet i helikopter, mens en anden af de kvæstede blev kørt dertil i ambulance.
Ifølge kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi tyder intet på, at nogen af de involverede biler kørte for stærkt.
Politiet ønskede først på aftenen ikke at oplyse nærmere om den dræbte kvinde og de kvæstede, da de pårørende endnu ikke var underrettet.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde