Kvinde dræbt på motorvej: Ramt af lastbil
En kvinde mistede lørdag aften livet ved en trafikulykke nær Rødby på Lolland. Det bekræfter Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi over for Ritzau.
- En rumænsk lastvogn rammer en kvinde, der af ukendte årsager befinder sig til fods ude på motorvejen, siger vagtchef Ove Christoffersen.
Ulykken skete i sydgående retning på E47 Sydmotorvejen nær Rødby, og politiet blev alarmeret kort før klokken 22.
Det var stadig muligt at passere ulykkesstedet, da kun det ene spor blev spærret. Cirka to og en halv time senere åbnede motorvejen helt igen.
- Vores bilinspektør har været ude og lave de undersøgelser, han skulle lave. Der er nu ryddet op derude, lyder det fra Ove Christoffersen tidligt søndag morgen.
Politiet har endnu ikke identificeret den dræbte kvinde.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker