En kvinde på 80 år er død efter en brand i et parcelhus i Aabenraa fredag morgen.
Brandfolk fandt kvinden liggende livløs, da de var blevet kaldt ud til adressen på Rådmandsløkken.
I ambulance blev hun kørt på sygehuset, og her blev hun erklæret død.
Kvindens pårørende er blevet underrettet, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.
Alarmen om branden indløb lidt før klokken otte.
Specialuddannede politifolk begyndte fredag at se nærmere på branden for at fastslå årsagen, og ret hurtigt er resultatet kommet:
Der er ikke tale om en påsat brand, sådan som der ellers opstod frygt for efter den senere tids bølge af påsatte brande i blandt andet en kolonihave i Aabenraa.
Politiet siger fredag eftermiddag, at branden er opstået som følge af en fejl i et el-apparat.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde