Kvinde er død efter frontalt sammenstød i Havnstrup
To biler kørte frontalt sammen på hovedvejen Haunstrup Hovedgade vest for Herning lørdag eftermiddag.
En person er død og en anden kritisk tilskadekommen efter et frontalt sammenstød på Haunstrup Hovedgade ved byen Havnstrup vest for Herning tidligt lørdag eftermiddag.
Først var der tale om, at begge var kritisk tilskadekomne. Men lørdag aften skriver TV Midtvest, at den ene af de to, en 29-årig kvinde fra Aarhus-området, er afgået ved døden.
- Der er tale om et frontalt sammenstød.
- Vidner beskriver, at den ene part langsomt trækker over i modsatte kørebane og rammer frontalt en bil, der kommer i den modsatte vognbane, sagde vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Allan Riis tidligere lørdag.
Til TV Midtvest siger han, at der ikke er tegn på, at der skulle være alkohol eller andet involveret i ulykken.
I den ene bil var en far med sine to børn. De beskrives som lettere tilskadekomne og chokkerede.
I den anden bil var to passagerer, hvor af den ene altså er afgået ved døden, og den anden fortsat beskrives som kritisk tilskadekommen.
Haunstrup Hovedgade er en del af Hovedvej 15.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker