Kvinde er fængslet for drab i Grønland
En kvinde er i Grønland blevet tilbageholdt i næsten fire uger, fordi hun sigtes for at have stukket sin mand til døde sent fredag aften lokal tid.
Drabet er sket i Qaqortoq, skriver Sermitsiaq.
Manden blev kørt til sygehuset, men lægerne kunne ikke redde hans liv.
Han blev 60 år, og hustruen er 56. De havde levet sammen i mange år, fortæller politikommissær Bent Ole Kleist.
Manden blev stukket i brystregionen omkring hjertet. Begge parter var berusede, og de havde haft nogle uoverensstemmelser inden episoden.
- Hun har erkendt drabet, siger politikommissæren til Ritzau.
Det var kvinden selv, der slog alarm.
Politiet har sendt blodprøver til analyse, og også kniven skal undersøges nærmere.
I weekenden har kredsretten besluttet at tilbageholde kvinden i 26 dage.
Politikommissær Bent Ole Kleist forventer, at der vil gå nogle måneder, inden kredsretten kan behandle sagen.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet