Kvinde er forbrændt efter lejlighedsbrand i Helsinge
En 53-årig kvinde er indbragt til Rigshospitalets Traumecenter med forbrændinger. Det sker efter at der gik ild i hendes lejlighed i Høbjergparken i Helsinge fredag morgen, oplyser Nordsjællands Politi. Arkivfoto. Foto: Free/Kristian Kirk Mailand/maimento
Free/Kristian Kirk Mailand/maimento
Rygning kan have sat gang i brand i lejlighed, oplyser politiet. 53-årig kvinde er indlagt på hospitalet.
En 53-årig kvinde er indbragt til Rigshospitalets Traumecenter med forbrændinger, efter at hendes lejlighed i Høbjergparken i Helsinge fredag morgen stod i flammer.
Det oplyser Nordsjællands Politi.
Alarmcentralen modtog anmeldelsen klokken 06.34, og brandvæsnet blev tilkaldt til lejligheden, oplyser vagtchef i Nordsjællands Politi Palle Jørgensen.
Politiet har en idé om, hvad der kan være årsagen til branden.
- Vi har et bud, men vi skal først have lavet nogle teknisk undersøgelse mandag.
- Men vi kan ikke helt udelukke, at det har været rygning i sengen, der var årsag til branden, siger vagtchef Palle Jørgensen.
Politiet kan ikke oplyse, om kvinden er i livsfare, men bekræfter, at det ikke var den 53-årige kvinde selv, der foretog opkaldet til alarmcentralen.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde