Kvinde er overfaldet med kniv i Esbjerg
Syd- og Sønderjyllands Politi har anholdt en 36-årig mand i forbindelse med et knivstikkeri i Esbjerg. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
En mand er blevet anholdt efter et overfald, hvor en 36-årig kvinde blev stukket med en kniv i brystkassen.
En 36-årig kvinde er tirsdag formiddag blevet stukket med en kniv i Esbjerg.
En jævnaldrende mand er umiddelbart efter overfaldet blevet anholdt.
Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.
- Ved anholdelsen, som forløb uden dramatik, blev den anholdte fundet i besiddelse af en kniv med frisk blod på, skriver politiet.
Kvinden blev ramt af knivstik i brystkassen og den ene arm.
Offeret er blevet bragt til behandling på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg og er uden for livsfare. Hendes pårørende er blevet underrettet.
Politiet har på grund af overfaldet været massivt til stede på Bøndergårdsvej i Esbjerg. Det var her, overfaldet fandt sted.
Der er ingen oplysninger fra politiet om et muligt motiv eller de involverede personers indbyrdes relation.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde