Kvinde er uden for livsfare efter sammenstød med lastbil
En varebil kolliderede med en lastbil på ringvej i Silkeborg fredag lidt over middag. En kvinde blev kvæstet.
En 21-kvinde fra Randersegnen er uden for livsfare, efter at hun tidligere fredag i en varebil kørte frontalt sammen med en lastbil på Nordre Ringvej i Silkeborg.
Det oplyser Henrik Nielsen, vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi.
- Kvinden blev kvæstet ved påkørslen og blev herefter bragt til Aarhus Kommunehospital, men lægerne vurderer, at hun er uden for livsfare, siger Henrik Nielsen.
Lastbilchaufføren slap uskadt fra sammenstødet.
Vagtchefen fortæller, at varebilen og lastbilen kolliderede i forbindelse med et sving.
På grund af uheldet har dele af Nordre Ringvej været spærret siden ulykken, men omkring klokken 16.30 åbnede politiet igen for gennemkørsel.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker