Politiet har sat helikopter, både og hundepatruljer ind i eftersøgningen efter den 52-årige Kirsten Bay Andersen fra Vojens, der har været forsvundet i Haderslev siden natten til lørdag.
Kvinden havde fredag aften været til firmafest på Jobcentret på Østergade i Haderslev. Ved 2-tiden om natten ringede hun til sin mand, og sagde hun gerne ville hentes.
De aftalte at mødes ved politistationen på Gammelting i Haderslev. Men da hendes mand nåede frem, var hun der ikke.
- Vi frygter, at der er sket hende noget, siger vagtchef Bjørn Pedersen, Syd- og Sønderjyllands Politi.
Kirsten Bay Andersen er 165 centimeter høj, slank og med kastanjefarvet, kort hår og briller.
Hun havde sort overdel, sort nederdel og lange røde støvler på, da hun forsvandt efter festen.
Politiet leder efter den forsvundne kvinde med hunde og fra helikopter. Desuden er både fra Beredskabsstyrelsen sat ind for at afsøge Haderslev Fjord.
Politiet opfordrer beboere i Haderslev til at kigge efter kvinden i for eksempel baggårde, kældre, trappeopgange og cykelskure.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker