Kvinde fængsles for at have dræbt sit nyfødte barn
En dommer i Retten i Nykøbing Falster har søndag besluttet at lukke dørene i en sag om et formodet drab på et nyfødt barn. (Arkivfoto). Foto: Simon Læssøe/Ritzau Scanpix
I retsmøde i Nykøbing Falster siger kvindes forsvarer, at hun intet husker.
En ung kvinde, der sigtes for at have dræbt sit nyfødte barn, er blevet varetægtsfængslet.
Afgørelsen er truffet af Retten i Nykøbing Falster i et retsmøde søndag, skriver Ekstra Bladet.
Kvinden, der er fra Næstved-området, blev anholdt fredag formiddag, da politiet var rykket ud på grund af en anmeldelse.
Ifølge politiets sigtelse skal drabet være sket før klokken seks fredag morgen.
Lørdag var kvinden indlagt, og det blev vurderet, at hun ikke ville være i stand til at deltage i et retsmøde.
I søndagens retsmøde har forsvareren sagt, at kvinden intet husker, og at hun nægter sig skyldig, oplyser Ekstra Bladet.
Fængslingen udløber 12. oktober.
Hvordan drabet skal være sket, er der ikke fremkommet oplysninger om.
Dommeren har vurderet, at der er en begrundet mistanke i sagen, oplyser anklageren i sagen, Anne Marie Fink fra Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi, til Ritzau.
I de fleste sager om drab træffer retten også beslutning om mentalundersøgelse, men anklageren ønsker ikke at svare på, om det er også er tilfældet i den aktuelle sag.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker