Kvinde fængslet for at stikke bekendt med kniv
En 56-årig kvinde fra Aarhus blev søndag i Retten i Aarhus varetægtsfængslet i fire uger for at stikke en mandlig bekendt i ansigtet og på halsen med en kniv.
Det oplyser politikommissær Jes Frederiksen, Østjyllands Politi.
Det var et skænderi mellem to bekendte i et aarhusiansk misbrugsmiljø, der udviklede sig.
Den 55-årige mand var i livsfare efter knivstikkeriet, der fandt sted uden for en lejlighed på Jens Baggesens Vej i det vestlige Aarhus.
Politiet fik klokken 20.25 en anmeldelse om noget uro mellem to personer, og inden politiet nåede frem, var manden blevet stukket flere gange i kinden og en enkelt gang i halsen.
Manden blev kørt på hospitalet og opereret. Han var søndag uden for livsfare.
Både ofret og den mistænkte 56-årige kvinde er kendt af politiet i forvejen.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie