Kvinde fængslet for voldsomt overfald på mand på vandrerhjem
En mand blev slået, sparket og trampet på kroppen og i hovedet ved et overfald på et vandrerhjem i København.
Efter aftale med en 40-årig kvinde mødte en mand sent tirsdag aften op på værelse 304 på Copenhagen Downtown Hostel.
Besøget på vandrerhjemmet, der ligger på Vandkunsten i det indre København, udviklede sig til et voldsomt overfald.
Da gæsten var ankommet, trådte en ukendt person ind på værelset, en stol blev sat for døren, og døren blev låst. Og så blev gæsten overfaldet.
Det fremgår af sigtelsen mod en 40-årig kvinde, som torsdag har været fremstillet i grundlovsforhør i Dommervagten i København.
Hun sigtes for grov vold og for at have planlagt overfaldet sammen med den foreløbig ukendte medgerningsmand.
Offeret blev ifølge politiet slået, sparket og trampet på kroppen og i hovedet. Desuden blev han truet med en kniv.
Det var den ukendte medgerningsmand, der begik selve volden, mens den 40-årige kvinde med tilråb opfordrede vedkommende til at udføre overfaldet.
Kvinden filmede angiveligt en del af overfaldet, som skete i tidsrummet fra midnat tirsdag til klokken 09.40 onsdag.
Under grundlovsforhøret nægtede den 40-årige sig skyldig. Det blev holdt bag lukkede døre, så det er uvist, hvad hun forklarede om sagen.
Hun blev varetægtsfængslet i foreløbig 13 dage.
Den angivelige medgerningsmand er på fri fod.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker