Kvinde får erstatning efter 40 år gamle incestovergreb
Vejle Kommune skal betale 300.000 kroner i erstatning til 54-årige Jytte Jensen. Det er blevet afgjort af Retten i Kolding. (Arkivfoto) Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix
Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix
Vejle Kommune skal betale 300.000 kroner i erstatning for passivitet i overgrebssag, der fandt sted i 80'erne.
Retten i Kolding har truffet sin afgørelse - Vejle Kommune skal betale 300.000 kroner i erstatning for sin utilstrækkelige indsats mod, at den i dag 54-årige Jytte Jensen blev misbrugt seksuelt af sin far.
Sagen er usædvanlig, fordi overgrebene, der ligger til grund for erstatningen, skete helt tilbage i 1980'erne.
Borgmester Jens Ejner Christensen (V) siger til Ritzau, at man nu vil nærlæse dommen og beslutte, hvorvidt kommunen anker sagen til landsretten.
Ifølge Vejle Amts Folkeblad er der indkaldt til ekstraordinært møde i kommunalbestyrelsens økonomiudvalg onsdag aften.
Kommunalbestyrelsen i Vejle Kommune har før forsøgt at anke dommen, men det var ikke en mulighed, da der ikke var afsagt en kendelse om erstatning.
Jytte Jensen fordi hun egentlig havde krævet mere end 3,9 millioner kroner.
Ud over erstatningskravet på 300.000 kroner for tort, forelå blandt andet et krav om cirka 1,8 millioner kroner for tabt erhvervsevne og 1,6 millioner kroner på tabt arbejdsfortjeneste.
Rettens afgørelse huer ikke Jytte Jensens advokat, Lars Sandager.
- Jeg har ikke haft lejlighed til at gå i detaljer med dommen og til at drøfte den med min klient, men min foreløbig vurdering er, at rettens årsagsvurdering er forkert.
Ifølge Lars Sandager har retten lagt vægt på, at overgrebene ikke isoleret set er den eneste grund til, at Jytte Jensen har nedsat arbejdsevne - livets almindelige slag bidrager også.
- At slutte derfra, til at der ikke er årsagssammenhæng, er jeg uforstående overfor, siger han.
Jytte Jensen udtaler til Vejle Amts Folkeblad, at hun er skuffet over rettens afgørelse, og at hun vil anke.
- Nu er jeg kommet så langt, så jeg fortsætter, selv om det er hårdt, siger hun.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde