KVINDE FASTKLEMT I SENGEHEST

Det var her på plejecentret Kildebo i Sakskøbing, at uheldet skete. Arkivfoto: Claus Hansen

Brandvæsnet blev tidligt tirsdag morgen kaldt ud til et lokalt plejecenter, hvor en beboer havde fået sit ene ben i klemme i en sengehest.

Offentliggjort Sidst opdateret

Lolland-Falster Brandvæsen måtte tidligt tirsdag morgen rykke ud med frigørelsesudstyr til Plejecenter Kildebo i Sakskøbing, hvor en beboer havde fået sit ene ben i klemme i en sengehest og ikke selv kunne komme fri igen.

Der blev slået alarm fra plejecentret kort efter klokken 06.30, og brandfolkene var nødt til at klippe sengehesten i stykker for at få kvindens ben fri, fortæller indsatsleder Johnny Rasmussen fra Lolland-Falster Brandvæsen.

I forbindelse med uheldet pådrog kvinden sig alvorlige skader på benet, og hun blev efterfølgende kørt til behandling på sygehuset.