Det kostede fredag en 34-årig afrikansk kvinde ni års fængsel, at hun i et års tid fra januar 2008 solgte, indsmuglede og var i besiddelse af op mod 10 kilo kokain. Det oplyser sagens anklager, politifuldmægtig Stig Fleischer.
De mange handler foregik ved, at kunderne ringede til hende og efterfølgende mødtes med hende i kælderen under den bebyggelse i Tingbjerg i København, hvor hun selv boede.
Men politiet optog flere af handlerne på video. I slutningen af 2008 kom man på sporet af kvinden i forbindelse med en anden sag, hvorefter hendes telefon blev aflyttet og kælderen videoovervåget. I januar i år havde politiet samlet tilstrækkeligt materiale mod kvinden, som blev anholdt den 25. januar.
Hun blev dømt for at have solgt og indsmuglet seks-otte kilo kokain fra januar 2008 og frem til sin anholdelse. Desuden havde hun før januar 2008 været i besiddelse af 950 gram, og ved sin anholdelse havde hun 570 gram kokain i sin besiddelse. Endelig blev hun dømt for forsøg på salg af et kilo kokain til en kvinde i Aalborg.
Foruden de ni års fængsel besluttede Retten i Hillerød, at kvinden, der er fra Gambia, skal udvises for bestandigt.
Hun valgte at tænke over, om hun vil anke dommen til landsretten.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned