Et drama udspillede sig tidligt torsdag på Søborg Hovedgade i Søborg ved København. Her fik en 49-årig kvinde bank, da en mand trængte ind i lejligheden kort før klokken 5.
Kvinden bor i lejligheden med sin 38-årige ægtemand, der også var hjemme under episoden, oplyser vicepolitikommissær Tenna Wilbert fra Københavns Vestegns Politi.
- Den indtrængende mand begynder at slå på konen og forlader så stedet. Efter cirka fem minutter vender han tilbage, men i mellemtiden har konen fundet en kniv frem, fortæller Tenna Wilbert.
Ved gerningsmandens tilbagevenden stikker kvinden ham med kniven. Ifølge Tenna Wilbert kommer han ikke alvorligt til skade.
Politiet var torsdag formiddag i færd med at afhøre parterne i sagen for at klarlægge, hvad der er foregået. Den indtrængende er trængt ind fra nabolejlighedens altan, men han er ikke tilmeldt på naboadressen.
- Han har formentlig en eller anden tilknytning til naboen. Ægteparret fortæller, at de har set ham før, men om han ligefrem bor i nabolejligheden, det ved vi ikke, fortæller Tenna Wilbert.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet